Boringer til grundvandssænkning ved Sønderborgs nye kongreshotel, Alsik

Havnefronten i Sønderborg gennemgår i denne tid en komplet forvandling. Første spadestik er taget til et nyt kongreshotel, som bliver vartegnet for den ny, levende bydel.

I forbindelse med byggeriet af Sønderborgs nye kongreshotel, Alsik, har Vandfax lavet boringerne til brug for grundvandssænkningen, som har været nødvendig for at kunne gennemføre byggeriet. På denne opgave har Vandfax været underleverandør til det firma, som har entreprisen på selve grundvandssænkningen.

Det var Peter Mads Clausen, formand for Bitten og Mads Clausens Fond, der offentliggjorde hotellets navn i forbindelse med, at han foretog det første spadestik til hotellet. Navnet Alsik er stærkt forankret i både den sønderjyske region og den omkringliggende natur og har to bærende inspirationskilder. Als er en del af navnet - og er inkorporeret i navnene på mange nye projekter i regionen. Det nye hotel ligger direkte ved Alssund. Derfor var det helt naturligt, at navnet skulle indeholde noget med "Als".
 
Det er Henning Larsen Architects, som står bag byggeriet på havnefronten. For ham har Sønderborg-områdets landskab og beliggenheden ved Alssund været én af inspirationskilderne til byggeriets form og arkitektur.

Dato: 29.02.2016
Kategori: Grundvandssænkning
Tags: Boring, Grundvandssænkning, Underentreprenør